Lever du i overensstemmelse med dine inderste ønsker?
Hjem til din Kerne er en metode til afbalancering og afklaring, som jeg har udviklet efter mange års arbejde med mine klienter. Det er min erfaring, at når jeg sammen med mine klienter dykker ned i deres ubevidste mønstre, sker der en åbning hos den enkelte, som går helt ind til kernen. Derfra kommer et klarsyn i mine klienter, som giver mulighed for, at de kan bryde de gamle mønstre og gå imod det, der nærer og inspirerer dem. Det er en afbalancering, som går dybt, og som åbner op for mere ro i dit hjerte, mindre smerte i din krop og en kontakt til din højere bevidsthed.
Det kan være i forhold til dit arbejde, dine relationer eller noget andet, der smerter i din krop og dit sind.
I mine behandlinger arbejder jeg altid med krop og sind. Derfor tjekker jeg også din krops fysiske tilstand og fortæller dig, hvordan du kan optimere med vitaminer og mineraler og eventuelt en udrensning.
Jeg bruger forskellige kinesiologiske teknikker i min behandling. Jeg benytter en muskeltest, hvor jeg med lette tryk på din arm får den feedback og de svar, jeg har brug for. Ved at teste dig via din krop, kommer vi forbi din bevidsthed og ned i det ubevidste. Det gør det muligt at skabe forandringer på det fysiske, psykiske, mentale og åndelige plan.
Behandlingen tager ca. 1,5 time og koster 1.500 kr.
”Jeg havde haft ondt i maven i to år og fået taget en masse prøver hos lægerne, som sagde, at alt så normalt ud. Det besværliggjorde min tilværelsen at have ondt i maven og var enormt belastende.
I 2. session hos Urmila blev min mave fuldstændig afslappet og smertefri, som den ikke har været i to år, og jeg kunne se, at min smerte var bundet i noget psykisk og nogle tankemønstre, som nu stod klart for mig. Det har givet mig en total ro, fordi nu ved jeg helt konkret, hvad jeg skal arbejde med.”
Mand 28 år
” Skønne Urmila! Af hjertet tak for vores smukkeste møde i fredags. Inden vi mødtes mærkede jeg uro i hele kroppen. Jeg var presset over konflikterne med min mand. Det, du skabte på under en time, var ret vildt.
På den mest respektfulde måde fik du mig til at se hele situationen i et større perspektiv.
Pludselig mærkede jeg også taknemmeligheden over alt, hvad min mand står for."
Kvinde 45 år
"Jeg søgte Urmilas hjælp, da jeg føler mig meget i tvivl om jeg inderst inde ønsker at få et barn mere. Det rum Urmila skaber om samtalen et rum der er så trygt, at det hurtigt bliver klart, hvilken vej jeg ønsker at gå, og hvorfor tvivlen opstår. Følelsen af at komme hjem til sig selv oplever jeg meget stærkt, og det er vidunderligt og befriende at føle sig hjulpet af spørgsmål, ro, en opmærksomhed på kroppen, og de signaler, den sender. Jeg føler, jeg får ryddet op i hele mit system, når jeg er i Urmilas hænder."
Kvinde 39 år
Urmila Bruun Lautrup
MSc i Ernæring og Kinesiolog
Vibevej 5
8680 Ry
urmila@urmila.dk
©2024 Urmila. All Rights Reserved.