Behandlinger

Behandlingsmetoder

 

KINESIOLOGI OG ALFA-KINESIOLOGI

 

Mine primære behandlingsmetoder er kinesiologi og alfa-kinesiologi. 


Jeg elsker kinesiologien, fordi den behandlingsform hele tiden tager udgangspunkt i de svar, min klient giver mig. Ved hjælp af muskeltestning på min klient får jeg de svar, jeg har brug for, for at kunne genoprette balancen hos mine klienter. Testen foregår ved, at jeg lægger et let tryk på min klints arm i en bestemt position, mens jeg spørger ind til en bestemt tilstand. Det kan være i forhold til fysiske og psykiske ubalancer, samt ubalancer i kemien inde i kroppen. Jeg hjælper for eksempel mange af med allergi og maveproblemer.  Alt efter hvordan musklen reagerer på mit tryk, ved jeg, om der er balance eller ej. 


Mange af mine klienter reagerer for eksempel med en helt slap muskel, når jeg holder sukker ind på maven af dem, og de som har allergi, får en helt slap muskel, når jeg holder en pose græs op til deres ansigt. Selve afbalanceringen fokuserer på at aktivere min klients egne ressourcer til at få sundheden og balancen tilbage igen, og jeg ved, at balncen er genoprettet, når muskler, som før var slappe ved en bestmt udfordring, bliver stærke igen. 

 

Når jeg bruger alfa-kinesiologi, arbejder jeg med dine hjernebølger. Jeg bringer dig på REM-stadiet med en speciel teknik, hvorved jeg hurtigt får adgang til din underbevidsthed. Teknikken betegnes som “Instant REM”. Det giver en hurtig forløsning af traumer og er særlig anvendelig ved behandling af smerter, fobier, allergier og følelser i ubalance.